Følsomme tænder

Hvad er følsomme tænder?

For at forstå, hvorfor isninger opstår, hjælper det at kende tandens opbygning. Den synlige del af tanden, kronen, er beklædt med emalje — kroppens hårdeste væv. Den del af tanden, der sidder nede i kæbeknoglen, roden, er i stedet dækket af et tyndere lag kaldet rodcement. Under både emalje og rodcement ligger dentinen (tandbenet), som indeholder mikroskopiske kanaler, der forbinder tandoverfladen med tandens nerve.

Så længe emaljen og cementen er intakte, er dentinen beskyttet. Men bliver dette lag slidt, beskadiget, eller trækker tandkødet sig tilbage, blotlægges dentinkanalerne. Ydre stimuli kan da nå helt ind til nerven, og resultatet er den karakteristiske, jagende smerte.

Hvor udbredt er det?

Følsomme tænder er meget almindeligt — omkring hver fjerde voksne oplever det jævnligt, og det er mest udbredt blandt 15-35-årige. For nogle er det en forbigående gene, for andre en mere vedvarende tilstand, der kræver behandling.

Hvorfor får man følsomme tænder?

Isninger skyldes næsten altid, at emaljen er slidt, eller at tandkødet har trukket sig tilbage, så tandhalsen er blottet. Det kan skyldes flere forskellige ting — ofte i kombination:

Forkert eller for hård børsteteknik

En hård tandbørste, en tandpasta med meget slibemiddel, eller det at børste med hårde, skurende bevægelser på tværs af tænderne, kan over tid slide emaljen ned og få tandkødet til at trække sig tilbage. Det er en af de allerhyppigste årsager til følsomme tænder.

Tandkødsbetændelse og paradentose

Når tandkødet er betændt eller trækker sig tilbage som følge af paradentose, blotlægges tandhalsene. Denne del af tanden er dækket af det tyndere cementlag og mangler emaljens beskyttelse, hvilket gør den ekstra følsom.

Syreskader (erosion)

Syre fra mad og drikke opløser gradvist den yderste del af emaljen. Almindelige kilder er sodavand, energidrikke, juice, vin, citrusfrugter og syrligt slik. Også sure opstød og opkastning — for eksempel ved refluks eller bulimi — udsætter tænderne for syre. Jo oftere og jo længere tid tænderne er i kontakt med syre, jo større bliver skaden, og tabt emalje kommer ikke tilbage.

Bruxisme (tandslid/tænderskæren)

Hvis du skærer tænder eller presser dem hårdt sammen — ofte ubevidst om natten — slides emaljen ned over tid. Ømme kæber om morgenen eller synligt slid på tændernes bidekanter kan være tegn på bruxisme.

Huller i tænderne (caries)

Et hul kan give isninger, når det når tæt på eller blotlægger nerven. Jo dybere hullet er, desto kraftigere kan isningerne opleves.

Slag, revner og skår i tanden

Et slag mod tanden eller en revne kan beskadige emaljen lokalt og give isninger i netop det område.

Tandbehandling

Det er helt normalt at opleve forbigående følsomhed efter fyldninger, kroner, rodbehandling eller en grundig professionel tandrensning. Tanden har været mekanisk påvirket og falder som regel til ro igen i løbet af nogle uger.

Tandblegning

Blegemidler i professionelle tandblegninger afsyrer midlertidigt den yderste del af emaljen, hvilket kan gøre tænderne markant mere følsomme i en periode efter behandlingen. Generne er normalt forbigående, men kan hos nogle være så kraftige, at behandlingen må sættes på pause.

Mund- og tunge-piercinger

En mindre kendt, men reel årsag: piercingsmykket kan mekanisk slide på tandkød og emalje, hvis det konstant gnubber mod tænderne — typisk på indersiden af underkæbens fortænder ved tunge-piercinger, og på ydersiden ved læbepiercinger. Over tid kan det give tilbagetrukket tandkød, blottede tandhalse og i nogle tilfælde afskallet emalje.

Mundtørhed

Spyt beskytter naturligt mod syre og bidrager til at genopbygge (remineralisere) emaljen. Er spytproduktionen nedsat — for eksempel på grund af visse sygdomme eller medicin — mister tænderne en del af denne beskyttelse, og risikoen for både syreskader og isninger stiger.

Spyttets rolle

Spyt er mundens naturlige forsvarssystem og spiller en vigtig rolle i beskyttelsen mod isninger. Det neutraliserer syre fra mad og drikke, skyller bakterier og madrester væk, og tilfører emaljen mineraler som calcium og fosfat, som syre ellers ville udvaske.

Sker denne remineralisering hurtigt nok, kan begyndende, overfladiske emaljeskader faktisk nå at blive repareret, før de udvikler sig til egentlig følsomhed. Er spytproduktionen derimod nedsat, øges risikoen for både syreskader og isninger markant — og det gælder også ved mild mundtørhed (hyposalivation), som mange oplever uden at være klar over det.

Hvad kan du selv gøre?

• Skift til en blød tandbørste. En blød tandbørste med mange, fine børstehår renser lige så grundigt som en hård — uden at slide på emaljen eller belaste tandkødet.
• Børst med let hånd. Det er ikke nødvendigt at presse hårdt for at få tænderne rene. Hold tandbørsten med pennegreb, og brug små cirkelbevægelser langs tandkødskanten. En sonisk el-tandbørste kan gøre det nemmere at holde et konsekvent, let tryk.
• Vent omkring 60 minutter efter syreholdige måltider, før du børster tænder. Syren blødgør emaljen midlertidigt, og børstning i den periode kan fjerne en mikroskopisk del af den i forvejen svækkede emalje. Det gælder også efter opkastning.
• Begræns syreholdige fødevarer og drikkevarer som sodavand, energidrikke, juice og vin — og skyl gerne munden med vand bagefter, i stedet for at børste med det samme. Det er også en fordel at bruge sugerør, da det begrænser mængden af syre i munden.
• Brug en fluoridholdig tandpasta, og overvej en tandpasta udviklet specifikt til følsomme tænder. Denne type tandpasta virker typisk ved gradvist at forsegle de blotlagte dentinkanaler og dæmpe nervens reaktion — men kun hvis den bruges konsekvent, og som din faste daglige tandpasta over tid.
• Fortæl din tandplejer eller tandlæge om isningerne, så den bagvedliggende årsag kan findes og behandles rigtigt — frem for kun at lindre symptomet.

Behandling hos tandlæge eller tandplejer

Er isningerne milde og kun opstår en gang imellem, er der som regel ikke behov for professionel behandling — de nævnte hjemmetiltag er ofte nok. Men ved kraftige eller længerevarende smerter bør du søge hjælp.

Hos tandlægen eller tandplejeren vil man først undersøge, om isningerne skyldes noget, der kræver egentlig behandling — for eksempel et hul, en utæt fyldning eller en revne i tanden. Skyldes følsomheden i stedet blottede tandhalse, kan der bl.a. tilbydes behandling med fluorlak, som styrker emaljen og dæmper følsomheden.

Hvornår bør du kontakte en fagperson?

Kontakt din tandlæge eller tandplejer, hvis:

• Isningerne er vedvarende eller tiltagende
• Du har synlige, mørke eller gullige pletter på tænderne
• Du oplever spontan smerte uden nogen ydre stimulus
• Isninger efter en tandbehandling ikke aftager efter nogle uger
• Du har mistanke om et hul, en utæt fyldning eller en revnet tand

Ofte stillede spørgsmål om følsomme tænder

Hvad er isninger i tænderne?

Isninger er en skarp, kortvarig smerte, der opstår, når dentinen — tandbenet under emaljen — blotlægges og udsættes for stimuli som kulde, varme, syre eller sødme. Det sker typisk ved slid på emaljen eller tilbagetrukket tandkød.

Er følsomme tænder farlige?

Ikke i sig selv, men de er et advarselstegn. De kan skyldes emaljeslid, caries, tilbagetrukket tandkød eller syreskader — tilstande, der med fordel bør undersøges og behandles. Søg din tandplejer ved vedvarende eller tiltagende isninger.

Kan isninger forsvinde igen?

Ja, i mange tilfælde kan følsomheden reduceres markant eller forsvinde helt. En blød tandbørste, en skånsom børsteteknik og konsekvent brug af en tandpasta mod isninger er ofte nok til at mærke en tydelig forbedring inden for nogle uger.

Hvor lang tid tager det, før en tandpasta mod isninger virker?

Tandpastaen virker gradvist ved at opbygge et beskyttende lag over de blotlagte dentinkanaler. Effekten kommer typisk først ved regelmæssig, daglig brug over flere uger — ikke ved enkeltstående brug.

Kan man forebygge isninger helt?

Man kan reducere risikoen betydeligt ved skånsom tandbørstning, en blød tandbørste, begrænset indtag af syreholdige fødevarer og drikkevarer, og ved at vente en time med at børste tænder efter syrepåvirkning. Nogle årsager, som medfødte emaljemisdannelser eller visse sygdomme, kan man dog ikke selv styre uden om.

Kan tandblegning give isninger?

Ja, det er en kendt og som regel forbigående bivirkning, fordi blegemidlet midlertidigt afsyrer den yderste del af emaljen. Er du i forvejen plaget af følsomme tænder, bør du tale med din tandlæge, inden du bleger tænderne.

Fagligt indhold i denne artikel er blandt andet baseret på Tandlægeforeningens patientinformation om isninger og følsomme tandhalse. Artiklen er ikke en erstatning for individuel rådgivning — kontakt altid din tandlæge eller tandplejer ved vedvarende isninger.