Mundsvamp

Hvad er mundsvamp?

Mundsvamp — også kaldet trøske eller oral candidose — er en svampeinfektion i mundhulen, forårsaget af gærsvampen Candida albicans. Det særlige ved denne svamp er, at den ikke er en fremmed indtrænger: omkring 30-50% af raske mennesker har den naturligt i munden som en del af mikrofloraen, uden problemer af nogen art. Svampen holdes normalt i skak af mundens øvrige bakterieflora og af immunforsvaret.

Mundsvamp opstår først, når denne balance forrykkes — enten fordi immunforsvaret svækkes, eller fordi forholdene i munden ændrer sig, så svampen får bedre vækstbetingelser end normalt. Det gør mundsvamp til, hvad man kalder en opportunistisk infektion: den udnytter en åbning, der allerede er opstået af andre årsager.

Mundsvamp er sjældent farlig hos i øvrigt raske mennesker, men den er ubehagelig og bør behandles. Hos personer med et svækket immunforsvar kan infektionen i sjældne tilfælde brede sig, og kræve mere omfattende medicinsk behandling.

Symptomer på mundsvamp

Mundsvamp kan se forskellig ud, alt efter hvilken type der er tale om:

Hvid mundsvamp (den klassiske form)

Gråhvide eller gulhvide belægninger på tungen, indersiden af kinderne, ganen eller i svælget. Belægningerne kan skrabes af, hvorved der ses et rødt, ømt og let blødende område frem under dem. Denne type giver ofte kun milde eller slet ingen symptomer.

Rød mundsvamp

En rød, glat eller irriteret slimhinde med en svidende eller brændende fornemmelse — uden de karakteristiske, hvide belægninger. Denne type ses især under tandproteser, hvor slimhinden konstant er i kontakt med protesens overflade (protesestomatitis), og giver typisk mere ubehag end den hvide variant. Den kan også optræde ved brug af inhalationssteroider, som bruges ved astma og KOL.

Andre former og følgetilstande

• Angulær cheilitis: røde, ømme revner i mundvigene — ses ofte samtidig med rød mundsvamp under proteser
• Glossitis rhombica mediana: et velafgrænset, rombeformet rødt område midt på tungeryggens bagerste del — en mindre kendt, men karakteristisk Candida-relateret forandring
• Kronisk mundsvamp: ubehandlet gennem længere tid kan udvikle sig til hvide, faste belægninger, der ikke længere kan skrabes af, og som i sjældne tilfælde kan give fortykkelser i slimhinden

Andre gener, der ofte følger med:

• Ændret eller nedsat smagsoplevelse, undertiden en metalagtig smag
• Fornemmelse af tørhed i munden
• Ubehag eller smerte ved indtag af stærkt krydret eller syrlig mad

Hvor udbredt er mundsvamp?

Udbredelsen varierer voldsomt, afhængig af hvem man ser på. I den brede, raske befolkning udvikler omkring 6 ud af 1.000 personer en svampeinfektion på et givet tidspunkt, og forekomsten stiger med alderen. Blandt bestemte grupper er tallene markant højere:

• 15-70% af personer med aftagelige tandproteser oplever protesestomatitis
• 15-60% af personer med visse blodkræftsygdomme eller under immundæmpende kræftbehandling
• 7-48% af hiv-smittede, og over 90% ved svær, fremskreden hiv-sygdom

Årsager og risikofaktorer

Medicin er en af de hyppigste årsager:

• Antibiotika, særligt de bredspektrede typer, slår ikke kun skadelige bakterier ihjel — de rammer også de gode bakterier, der normalt holder Candida i skak
• Binyrebarkhormon (kortison) og andre immundæmpende midler, herunder kemoterapi, svækker kroppens evne til at bekæmpe svampen
• Inhalationsmedicin med binyrebarkhormon til astma og KOL kan give lokal mundsvamp, især hvis munden ikke skylles grundigt efter brug

Svækket immunforsvar — herunder hiv, ubehandlede blodkræftsygdomme, dårligt reguleret diabetes og andre alvorlige sygdomme — giver svampen bedre vilkår.

Forhold i selve munden:

• Mundtørhed fjerner spyttets naturlige, svampehæmmende beskyttelse
• Tandproteser, der ikke rengøres grundigt, eller som sidder dårligt, skaber et fugtigt, lunt miljø, hvor svampen trives
• Rygning forstyrrer mundens bakterieflora
• Mangelfuld mundhygiejne, som ændrer sammensætningen af bakteriefloraen
• Andre slimhindesygdomme i munden

Kost og almen tilstand:

• Højt sukkerindtag — Candida lever af sukker, og et stort indtag fremmer væksten
• Vitamin- og jernmangel svækker slimhindernes modstandskraft
• Dårlig ernæringstilstand, som særligt ses hos ældre og svækkede personer

Har du mundtørhed, øger det risikoen for mundsvamp markant, da spyttet normalt er med til at holde svampen nede.

Sådan stilles diagnosen

Tandlægen eller tandplejeren stiller som regel diagnosen ud fra symptomerne og det, der kan ses i munden ved en almindelig undersøgelse. Ved usikkerhed, gentagne infektioner, eller hvis behandlingen ikke virker som forventet, kan diagnosen bekræftes yderligere ved:

• Et skrab fra slimhinden undersøgt i mikroskop
• Dyrkning af en prøve
• I sjældne tilfælde en vævsprøve

Behandling af mundsvamp

Mundsvamp behandles med et svampedræbende (antimykotisk) middel, som fås som mikstur, oral gel eller — ved mere udbredt infektion — som tabletter/kapsler, der virker i hele kroppen.

Lokal behandling (mikstur eller gel) er tilstrækkelig i langt de fleste tilfælde. Miksturen skal gerne fordeles rundt i munden og holdes der så længe som muligt, før den eventuelt synkes, og skal typisk bruges flere gange dagligt. Behandlingen varer normalt 1-2 uger ved en akut infektion og 4-6 uger ved en mere kronisk infektion.

Systemisk behandling (tabletter) bruges typisk ved mere udbredt infektion, eller hvis lokal behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt — for eksempel på grund af manglende efterlevelse af den hyppige, lokale dosering.

Vælg sukkerfrie præparater, hvis du har egne tænder. Nogle svampemidler indeholder meget sukker, hvilket øger risikoen for huller i tænderne ved den relativt lange behandlingsperiode — spørg specifikt efter en sukkerfri variant.

Mundsvamp og tandproteser

Personer med aftagelige tandproteser er en af de grupper, der oftest rammes af mundsvamp, og her kræver behandlingen ekstra opmærksomhed på selve protesen — ikke kun på slimhinden:

• Protesen skal rengøres grundigt, mens du er i behandling
• Svampemiddel appliceres ofte direkte på protesens inderside, ud over på slimhinden
• Protesen bør tages ud om natten og opbevares tørt, da svampen dør ved udtørring. Ellers overlever den nemt på protesen, og giver tilbagefald, selvom slimhinden er behandlet

Din tandlæge eller tandplejer kan vise dig præcis, hvordan din protese skal renses og opbevares under en behandling.

Mundsvamp hos alvorligt syge

Personer med alvorlig sygdom — herunder i forbindelse med lindrende (palliativ) behandling — har ofte flere samtidige risikofaktorer for mundsvamp: nedsat almentilstand, ringe ernæring, mundtørhed og medicin, der påvirker immunforsvaret. Er du eller en pårørende i denne situation, er der et par ting, der er værd at have fokus på:

• Drik rigeligt med væske, og hold munden fugtig så vidt muligt
• Hold øje med og informer sundhedspersonalet, hvis der opstår hvide belægninger, rødme eller svie i munden
• Behandling og lindring tilpasses altid den samlede helbredstilstand og sygdommens sværhedsgrad

Mundsvamp hos spædbørn

Trøske hos nyfødte og spædbørn er ikke ualmindeligt, formentlig fordi immunsystemet endnu ikke er færdigudviklet. I mange tilfælde heler det spontant af sig selv i løbet af 3-8 uger. Hos ammede spædbørn kan svampen desuden overføres mellem mor og barn under amningen — får barnet en svampeinfektion, bør moderens brystvorter derfor også behandles samtidig for at undgå, at infektionen bliver ved med at gå frem og tilbage mellem de to.

Forebyggelse af mundsvamp

• Oprethold en god mundhygiejne — børst tænder og rens mellemrummene grundigt to gange dagligt
• Skyl munden med vand efter brug af inhalationssteroider, og spyt vandet ud
• Begræns sukkerindtaget, da Candida trives af sukker
• Hold op med at ryge, hvis du ryger
• Rengør tandproteser grundigt hver aften, og lad dem tørre i løbet af natten
• Behandl mundtørhed aktivt — nedsat spytproduktion er en af de hyppigste medvirkende årsager
• Skift tandbørste, når en infektion er overstået — svampen kan sidde tilbage på børstehårene og give tilbagefald

Hvornår bør du kontakte en fagperson?

Kontakt din tandlæge eller tandplejer, hvis du oplever:

• Hvide eller røde forandringer i mundslimhinden, som ikke går væk igen efter nogle dage
• Svien eller en brændende fornemmelse i munden
• Ændret eller forringet smagsoplevelse uden anden forklaring
• Gentagne episoder med mundsvamp

Ofte stillede spørgsmål om mundsvamp

Smitter mundsvamp?

Candida albicans kan overføres mellem mennesker ved direkte kontakt med inficeret slimhinde, men det har normalt ingen betydning hos raske personer, da svampen kun giver infektion, hvis forholdene i munden i forvejen er ændret. Ved amning kan svampen dog overføres mellem mor og barn, og hos immunsvækkede personer bør man udvise ekstra forsigtighed.

Kan mundsvamp gå over af sig selv?

Hos nyfødte sker det ofte spontant i løbet af nogle uger. Hos voksne er en vedvarende infektion derimod sjældent noget, der forsvinder helt af sig selv — den grundlæggende årsag (fx mundtørhed, rygning eller et højt sukkerindtag) skal som regel også adresseres, hvis behandlingen skal virke, og hindre at infektionen vender tilbage.

Hvordan ser mundsvamp ud?

Den hvide type viser sig som gråhvide eller gulhvide, ofte afskrabelige belægninger på tunge, kindslimhinde eller i svælget. Den røde type viser sig i stedet som en rød, irriteret og ofte brændende slimhinde, uden belægninger — særligt hyppig under tandproteser.

Kan man få mundsvamp af inhalationssteroider?

Ja, det er en anerkendt og relativt hyppig årsag til lokal mundsvamp. Skyl altid munden grundigt med vand efter brug af inhalatoren, og spyt vandet ud bagefter, for at nedsætte risikoen.

Hvor lang tid tager en behandling?

Lokal behandling varer typisk 1-2 uger ved en akut infektion, og 4-6 uger ved en mere kronisk infektion. Det er vigtigt at gennemføre hele behandlingsforløbet, selvom symptomerne aftager tidligere.

Fagligt indhold i denne artikel er blandt andet baseret på Patienthåndbogen og Lægehåndbogen på sundhed.dk, Medicin.dk, Tandlægeforeningens patientinformation om mundhulesvamp og Regionshospitalet Randers. Artiklen er ikke en erstatning for individuel rådgivning — kontakt altid din tandlæge eller tandplejer ved mistanke om mundsvamp.