RDA i tandpasta — hvad betyder tallet, du sjældent ser?

Skrevet af autoriseret tandplejer Liselotte Hinrich

Som tandplejer vil jeg her belyse effekten og konsekvenserne af de slibemidler, som findes i langt de fleste tandpastaer.

Hvad er RDA?

RDA står for Relative Dentin Abrasivity, på dansk nogenlunde “relativ slibeevne på dentin”, og er et mål for, hvor slibende en tandpasta er ved tænderne. Jo højere RDA-værdi, jo mere sliber tandpastaen på tænderne, når du børster.

Værdien måles i laboratorier ved, at en prøve af tandpastaen børstes mekanisk hen over en standardiseret prøveflade af tandben (dentin) et fastsat antal gange. Mængden af materiale, der slides væk under testen, afgør, hvor højt tandpastaen scorer på skalaen (1).

RDA-skalaen

Der findes ikke én global standard, men de mest brugte retningslinjer — heriblandt fra det amerikanske tandlægeforbund (ADA) — inddeler tandpasta i fire niveauer:

RDA-værdi	Kategori
0-70	Lav slibeevne
70-100	Moderat slibeevne
100-150	Høj slibeevne
150-250	Betragtes som den øvre, skadelige grænse

Til sammenligning: at børste tænder med rent vand og ingen tandpasta overhovedet giver en RDA på omkring 4. Med brug af almindeligt bagepulver ligger den på omkring 7. De fleste tandpastaer med en decideret pudsende eller “whitening”-effekt ligger typisk højere på skalaen, fordi det netop er slibeevnen, der er med til at fjerne overfladiske misfarvninger.

Oversigt over RDA-værdierne i udvalgte tandpastaer

• Zendium Sensitive: 45
• GUM Hydral: 45
• GUM SensiVital+: 48
• GUM tandpasta – ActiVital Fluor Q10: 50
• Dentacure: 40-60
• Curaprox BeYou: 50
• Zendium Classic: 75-80
• Biorepair PLUS Sensitive Teeth: under 70
• Denivit Anti-Stain Intense: ca. 115-125
• Clinomyn: 120-140
• Colgate Total Whitening: 142
• Pepsodent: 150

Til sammenligning, historisk: Før der fandtes nogen form for regulering, brugte flere producenter i starten af 1900-tallet bogstaveligt talt strandsand og knust blæksprutteskal som slibemiddel i tandpasta — noget der efter nutidens målestok ville svare til en RDA på omkring 1.000-2.000. Det sætter dagens grænser i perspektiv.

Hvorfor betyder det noget?

En lav RDA-værdi er ikke bare “mildere” — det er ofte det rigtige valg for de fleste, fordi en tandpasta med lav til moderat slibeevne sagtens kan fjerne plak og madrester effektivt, uden at belaste tandens overflade unødigt. Faktisk er plak så blødt, at det kan fjernes fra en tandoverflade med en serviet.

Bruges en tandpasta med høj slibeevne konsekvent, dag efter dag, over flere år, kan det bidrage til:

• Tilbagetrukket tandkød, hvor dentinen blotlægges, med risiko for øget følsomhed over for kulde, varme og sødt. Tandkød kan sagtens klare en fornuftig børstning gennem et helt liv. Men hvis det konsekvent og kontinuerligt bliver udsat for en for hård behandling, vil det helt naturligt fjerne sig fra området, og det kommer aldrig tilbage igen.
• Slid på emaljen. På trods af at emaljen er det hårdeste væv i kroppen, kan en konsekvent for hård, eller for langvarig tandbørstning, på sigt fjerne det alleryderste lag af emaljen. Det gælder især, hvis man har for vane at indtage noget syreholdigt jævnligt i løbet af dagen. Hvis man kører en neglespids vandret hen over forsiden af en fortand, vil en intakt emalje føles en smule rillet. Efterhånden, hvis emaljen slides, vil den føles glattere. Jeg har som tandplejer set en del tænder, som fremstår spejlblanke, hvilket er et tydeligt tegn på mistet emalje.
• Udhuling af tandhalse (når tandroden begynder at blive synlig). En tandhals er designet til at være dækket af tandkødet. Derfor har den ikke brug for at være dækket af emalje. Det væv, dentin, som tandhalsen er opbygget af, er væsentligt blødere end emaljen. Derfor er det ikke ualmindeligt, at der opstår en udhuling i en tandhals, der bliver dybere og dybere, hvis man ikke er opmærksom på at børste korrekt. Mange mennesker har for vane at skrubbe frem og tilbage, hvilket øger risikoen for udhuling. At børste med små cirkelbevægelser langs tandkødskanten er det mest skånsomme og effektive.
• Forværring af eksisterende syreskader (erosion). Er emaljen i forvejen svækket af syrepåvirkning, er den markant mere sårbar over for slibende partikler.

Hvad påvirker en tandpastas RDA-værdi?

Det er ikke kun mængden af slibemiddel, der afgør RDA-værdien — det er i lige så høj grad typen og formen af de partikler, tandpastaen indeholder. Silica (kiselpartikler) er det mest almindelige slibemiddel i moderne tandpastaer, og graden af poleringsevne på disse partikler har stor betydning: afglattede partikler giver en lavere RDA end grovere, mere kantede partikler — selv ved samme mængde.

Andre stoffer, som kalciumkarbonat (kridt), dikalciumfosfat (calcium og fosfat) og natriumbicarbonat (bagepulver), kan også fungere som slibemidler og påvirke den samlede værdi.

Hvem bør være særligt opmærksomme på RDA?

Følsomme tænder og blotlagt dentin: En tandpasta med lav slibeevne er skånsom over for den i forvejen sårbare dentinoverflade, og forværrer ikke følsomheden yderligere, med mindre man trykker for hårdt, og/eller bruger en for hård tandbørste.

Tandkødsbetændelse og paradentose: Er tandkødet betændt, eller har det trukket sig tilbage, er en lav til moderat RDA-værdi at foretrække, så tandkødet ikke bliver yderligere irriteret.

Syreskader (erosion): Er emaljen svækket af syrepåvirkning, er den ekstra sårbar over for slibende partikler i den periode. En lav RDA-værdi er her særligt vigtig.

Børn: Mælketænder er mere sårbare (blødere) end voksentænder. En tandpasta med lav, eller ingen slibeevne, anbefales derfor generelt til børn.

Personer i tandreguleringsbehandling (bøjler): Her er billedet lidt anderledes — en moderat slibeevne kan faktisk være en fordel, fordi det er sværere at holde tænderne rene omkring brackets og tråde, og en vis ekstra rengøringseffekt kan hjælpe med at fjerne biofilmen, uden at det går ud over selve tandbøjlen eller tænderne.

Et praktisk problem: du kan sjældent se tallet på pakken

Her støder de fleste på et problem: RDA-værdien står som regel ikke angivet på tandpastaens emballage, hverken i Danmark eller de fleste andre lande. Flere myndigheder kræver, at producenter tester og dokumenterer værdien, men ikke at den oplyses til forbrugeren direkte på pakken.

Er du i tvivl om, hvor din tandpasta ligger på skalaen, har du et par muligheder:

• Spørg din tandplejer eller tandlæge. Mange kender til, eller har adgang til opslagsværker over, hvilke tandpastaer der ligger hvor på skalaen, og kan vejlede dig ud fra dine specifikke behov. Der er dog flere producenter, som ikke vil offentliggøre deres tandpastaers RDA-værdi.
• Kontakt producenten direkte. Producenter er som regel i stand til at oplyse RDA-værdien, hvis du spørger.
• Slå op i uafhængige sammenligningstabeller. Der findes offentligt tilgængelige oversigter — udarbejdet af blandt andre amerikanske tandlægeklinikker — der samler RDA-værdier for et bredt udvalg af tandpastaer på markedet. Værdierne kan variere en smule mellem forskellige kilder, afhængigt af testmetode og produktets formulering på testtidspunktet, men de giver en god pejling.

En vigtig pointe om selve børstningen

Uanset hvilken tandpasta du bruger, spiller din børsteteknik en stor rolle for, hvor meget slid tænderne reelt udsættes for. Forskning viser, at omkring halvdelen af den samlede slibeeffekt under en tandbørstning sker inden for de første 20 sekunder (2). Årsagen til det er, at tandpastaen er koncentreret i starten, da den endnu ikke er blevet blandet med spyt (3). Derudover bliver slibepartiklerne mere afrundede i løbet af børstningen (4). Min egen kliniske erfaring er også, at folk bruger mest tid på at børste de første tænder. Og da vi har en fast rutine, hvor vi altid starter det samme sted, giver det sig selv, at de samme tænder bliver udsat for mest slid. Jeg har set en del patienter, hvor det var tydeligt at se, om de var venstre- eller højrehåndede. En venstrehåndet lægger mest tryk på tænderne i den højre side, og omvendt hos en højrehåndet.

Den mest effektive og skånsomme metode til at børste tænder på er, at starte med at fordele det meste af tandpastaen rundt på alle tænderne, og derefter fordele selve børstetiden, så alle tænderne bliver børstet (nogenlunde) lige meget. Den nemmeste måde at indøve det på med en manuel tandbørste er, at tælle børstecirkler (børst aldrig frem og tilbage), ca. 15 gange pr. område, før tandbørsten flyttes videre til det næste område. Med en elektrisk tandbørste kan man f.eks. tælle 5 sekunder pr. område. Valg af tandbørste har også betydning, hvilket jeg vil gennemgå i et andet indlæg.

Andre ting, der er værd at kigge efter i tandpasta

RDA er langt fra det eneste, der er værd at være opmærksom på. Andre tilsætningsstoffer kan være:

• Fluoridindhold — det vigtigste, dokumenterede stof mod huller i tænderne
• Hydroxyapatite — findes i et stigende antal tandpastaer, da stoffet har en videnskabelig dokumenteret effekt bl.a. mod huller i tænderne
• Natriumlaurylsulfat (SLS) — den største årsag til blister, og kan generelt irritere sarte slimhinder hos nogle mennesker
• Titaniumdioxid — et hvidt farvestof, som er under udfasning i flere tandpastaer, og som visse myndigheder vurderer kan udgøre en risiko ved indtagelse over tid
• Triclosan og nogle typer parabener — stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og som findes i et mindre antal tandpastaer på det danske marked

Hvad kan du selv gøre?

• Brug en blød tandbørste og et let tryk, uanset hvilken tandpasta du vælger. Det har mindst lige så stor betydning som selve RDA-værdien. Øv dig i at fordele børstetiden, og bliv stående foran spejlet imens du børster. Hvis du render rundt og laver andre ting imens, er det svært at undgå, at nogle områder bliver børstet for lidt, eller for meget.
• Vælg altid en tandpasta med lav til moderat RDA-værdi. Plak er blødt, og kan i princippet børstes væk uden nogen form for slibemiddel.
• Hvis du allerede har tænder med blottede tandhalse eller syreskader, så vælg en tandpasta med lav RDA-værdi. En tandpasta, der hedder noget med Sensitive, eller mod isninger, er typisk et godt valg.
• Få renset og pudset dine tænder jævnligt, så er de meget nemmere at børste helt rene.
• Vent en time med at børste tænder efter syreholdig mad og drikke. Kombinationen af syre, der midlertidigt blødgør emaljen, og en slibende tandpasta, belaster tænderne markant mere, end hver faktor gør hver for sig. Dette er endnu vigtigere at overholde efter opkastning! Nøjes med at skylle munden med vand umiddelbart efter, så syren hurtigt fjernes.
• Spørg din tandplejer eller tandlæge til råds, hvis du er i tvivl om, hvilken tandpasta der passer bedst til din mund.

Har du følsomme tænder eller tandkødsproblemer, kan du finde et udvalg af relevante produkter under Løsninger.

Kilder: (1), (2), (3), (4)