Mundens forbindelse til kroppen
Din mundhule er ikke isoleret fra resten af kroppen. Her får du overblik over, hvordan mundsundhed hænger sammen med hjerte, lunger, hjerne og meget mere.
Forskning peger på klare sammenhænge mellem mundens sundhed og en række sygdomme andre steder i kroppen — særligt gennem betændelsestilstande i tandkødet, som kan sprede sig via blodbanen. Vælg et område nedenfor for at læse mere.
Hjertet
Tandkødsbetændelse er forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdom.
Læs mere →Lungerne
Bakterier fra munden kan indåndes og bidrage til luftvejsinfektioner.
Læs mere →Hjernen
Kronisk tandkødsbetændelse er blevet knyttet til øget risiko for demens.
Læs mere →Blodsukker
Diabetes og tandkødssygdom påvirker hinanden i begge retninger.
Læs mere →Knogler
Knogleskørhed (osteoporose) kan øge risikoen for tandtab.
Læs mere →Graviditet
Hormonelle ændringer under graviditet øger risikoen for tandkødsbetændelse.
Læs mere →Immunforsvar
Nedsat immunforsvar øger risikoen for infektioner i mundhulen — og omvendt.
Læs mere →Medicin
Flere typer medicin kan give mundtørhed eller påvirke tandkødet som bivirkning.
Læs mere →Om mund og kroppen
I mange år er munden i praksis blevet behandlet som et isoleret system — noget tandlægen tager sig af, adskilt fra resten af kroppens sundhed. Men sådan hænger det ikke sammen i virkeligheden. Munden er forbundet til resten af kroppen både anatomisk, gennem blodbanen, og immunologisk, og en række studier har i de senere år kortlagt, hvordan tilstande i munden — særligt kronisk betændelse i tandkødet — kan påvirke og påvirkes af sygdomme andre steder i kroppen.
Det er også derfor, flere internationale sundhedsmyndigheder i stigende grad anbefaler et tættere samarbejde mellem tandlæger og øvrige sundhedsprofessionelle, særligt i behandlingen af kroniske sygdomme. Mundsundhed bliver på den måde ikke længere kun et spørgsmål om at undgå huller og dårlig ånde, men en integreret del af den generelle sundhedsindsats.
Hvordan hænger det sammen?
Når tandkødet er kronisk betændt, som ved paradentose, opstår der små sår i det væv, der omgiver tænderne. Disse sår giver bakterier fra mundhulen mulighed for at slippe ud i blodbanen — selv ved almindelige aktiviteter som tandbørstning og tygning. For de fleste raske mennesker har det ingen mærkbar betydning. Men over tid, og særligt hos mennesker med i forvejen svækket helbred, kan denne vedvarende, lavgradige spredning af bakterier og betændelsesstoffer bidrage til at forværre eller øge risikoen for en række andre sygdomme.
Hvem bør være ekstra opmærksomme?
Sammenhængen mellem mund og krop er relevant for de fleste, men den er særligt vigtig at kende til, hvis du har diabetes, hjerte-kar-sygdom, er gravid, har et svækket immunforsvar, eller lever med en kronisk inflammatorisk sygdom som leddegigt. For disse grupper kan god mundhygiejne og behandling af eventuel tandkødssygdom være et undervurderet, men ganske effektivt, redskab til bedre at kunne styre den anden sygdom.
Det betyder ikke, at mundsundhed alene kan forebygge eller helbrede disse tilstande — men det er en brik i det samlede billede, som alt for ofte bliver overset, både af patienter og i dele af sundhedsvæsenet.
Hvad kan du selv gøre?
Den gode nyhed er, at den samme indsats, der forebygger mundsygdomme generelt, også er det, der begrænser den systemiske påvirkning af resten af kroppen: grundig daglig mundhygiejne, regelmæssige kontroller, og hurtig behandling, hvis der opstår tandkødsbetændelse. Du kan læse mere om konkrete tiltag under Forebyggelse, og om de enkelte sygdomme, der oftest er involveret, under Mundsygdomme.
Kvalitetssikret indhold
Indholdet på denne side er skrevet og kvalitetssikret af autoriserede tandplejere, og bygger på anerkendt forskning inden for området. Har du en kronisk sygdom og er i tvivl om, hvordan din mundsundhed spiller ind, anbefaler vi altid at tale med både din læge og din tandlæge eller tandplejer.
Alt indhold er baseret på tandsundhedsfaglig viden, forskning og valide kilder