Korrekt tandbørstning

Den gode nyhed er, at det ikke er svært eller tidskrævende at børste tænder ordentligt. Med den rigtige teknik kan de fleste holde tænderne fri for skadelig plak med bare to grundige børstninger om dagen. En undersøgelse fra Tandlægeskolen i København fra 2020 viste, at patienter, der lærte at børste tænder på samme måde som tandlæger gør det, havde en markant bedre mundhygiejne allerede efter to uger.

Tandens fem flader

Hver tand har fem flader, der alle skal renses:

Mange fokuserer ubevidst kun på for- og tyggefladerne, mens bagsiderne — særligt i underkæben — bliver overset.

Sådan børster du: trin for trin

1. Brug pennegreb i stedet for at knuge hånden om tandbørsten — så er det umuligt at trykke for hårdt.
2. Placér tandbørsten vandret, med børstehårene pegende ind mod tandfladen, let skrånende ned mod tandkødsranden.
3. Pres kun let mod tænder og tandkød — det er ikke trykket, men bevægelsen, der gør rent.
4. Brug små cirkelbevægelser (den såkaldte “gnubbemetode”), aldrig store frem-og-tilbage-skurebevægelser. Store bevægelser renser dårligere og kan skade tandkød og emalje.
5. Gå systematisk til værks. Del munden op — for eksempel overkæbe/underkæbe, højre/venstre side — og børst dig igennem hvert felt, så du er sikker på at komme hele vejen rundt.
6. Bliv stående foran spejlet, imens du børster. Render du rundt og laver andre ting imens, mister du overblikket.
7. Brug omkring to minutter i alt. Et stopur eller en timer på telefonen kan hjælpe, hvis du er i tvivl om, hvor lang tid der egentlig går. Sørg for at alle tænder bliver børstet i lige lang tid.
8. Spyt overskydende tandpasta ud, men skyl ikke nødvendigvis munden med vand bagefter. Fluoriden fra tandpastaen fortsætter med at beskytte emaljen, hvis den får lov at blive siddende.

Valg af tandbørste

• Vælg altid en blød eller ekstra blød tandbørste med mange, tætsiddende børstehår. En hård børste renser ikke bedre — den øger blot risikoen for skader på tandkød og emalje over tid.
• Vælg et børstehoved, der ikke er for stort til din mund, så du bedre kan komme til de bagerste kindtænder. Det gælder især, hvis du har stærke svælgreflekser — her kan en solotandbørste være løsningen.
• Skaftet skal passe til hånden. Har du nedsat kraft eller finmotorik i hænderne — for eksempel ved gigt — kan et tykkere skaft eller en elektrisk/sonisk tandbørste gøre det lettere at holde et jævnt, kontrolleret tryk.
• En elektrisk eller sonisk tandbørste er ikke nødvendig for at børste rent, men mange oplever, at den gør det lettere at holde en ensartet, skånsom teknik — og nogle modeller markerer selv, når de to minutter er gået.
• Skyl tandbørsten grundigt efter brug, ryst vandet af, og stil den til tørre med hovedet opad. Bakterier trives i en fugtig børste.
• Skift tandbørste eller børstehoved senest hver tredje måned — og før, hvis børstehårene begynder at sprede sig eller bøje. Skift den også altid, hvis du er i antibiotisk behandling mod halsbetændelse.

Valg af tandpasta

Det vigtigste stof i tandpasta — det med klart bedst dokumenteret effekt mod huller — er fluorid. Vær opmærksom på, at flere økologiske tandpastaer ikke indeholder fluorid.

• Voksne bør bruge en tandpasta med 1.450 ppm fluorid — det svarer til langt de fleste almindelige tandpastaer i håndkøb. Brug omkring en centimeter tandpasta på børsten.
• Har du meget sarte slimhinder, eller får du let blærer eller sår i munden, kan det være en god idé at vælge en tandpasta uden natriumlaurylsulfat (et skummende stof, som ikke i sig selv gør tænderne renere).
• Har du særligt høj kariesrisiko, kan din tandlæge udskrive en tandpasta med et ekstra højt fluoridindhold.

Hvornår — og hvornår ikke — bør du børste?

Det anbefales at børste tænder to gange dagligt, i cirka to minutter hver gang — typisk morgen og aften. Hyppigere børstning gør det ikke bedre; det øger blot risikoen for at slide unødigt på emalje og tandkød.

Aftenbørstningen er den vigtigste af de to. Spytproduktionen falder markant, mens du sover, og uden aftenbørstning ligger plakken derfor stort set uforstyrret hen gennem hele natten.

Supplerende rengøring mellem tænderne

Tandbørsten kan ikke nå fladerne mellem tænderne, uanset hvor god teknikken er. Her er supplerende hjælpemidler nødvendige:

• Tandtråd er mest velegnet til tætsiddende tænder, hvor interdentalpapillen (det trekantsformede tandkød, som udfylder mellemrummet) endnu udfylder mellemrummet — det ses typisk hos børn og yngre mennesker.
• Mellemrumsbørster er det bedste valg, når tandkødet ikke længere udfylder mellemrummene. Har du fået lavet kroner eller fyldninger, der går ind i mellemrummet, er mellemrumsbørster også det bedste valg — det er uundgåeligt, at der kommer en lille kant ved overgangen mellem tand og krone/fyldning, som tandtråden har svært ved at holde ren.
• Soft picks er en mellemting mellem en blød tandstikker og en mellemrumsbørste, og kan være et godt alternativ, hvis mellemrumsbørster ikke fungerer for dig.

Brug et eller flere af disse mundplejeprodukter én gang dagligt.

Særlige situationer, der kræver ekstra opmærksomhed

• Har du (eller har du haft) mange huller, er det ekstra vigtigt at børste grundigt to gange dagligt og supplere med mellemrumsbørster.
• Har du paradentose, er rensning mellem tænderne med en mellemrumsbørste særligt vigtig, da bakterierne i de dybere tandkødslommer ikke fjernes med tandbørsten alene.
• Har du kroner, broer eller implantater, samler der sig ofte bakterier ved kanterne, hvor restaureringen møder den naturlige tand. Bed din tandplejer vise dig de steder, der er svære at holde rene, og få hjælp til brug af de rigtige mundplejeprodukter.

Tandbørstning på børn

• Start, så snart den første tand bryder frem. Brug en blød børste tilpasset den lille mund.
• Brug en mængde tandpasta svarende til en ært til børn fra omkring 3 år, og en mængde svarende til barnets lillefingernegl til de mindste. Indtil barnet lærer at spytte ud, er det vigtigt at bruge en tandpasta med et fluoridindhold svarende til barnets alder.
• Børst med små cirkelbevægelser, med fokus på tandkødskanten, ligesom hos voksne.
• Lad barnet spytte tandpastaen ud, og skylle munden.
• Hjælp barnet med tandbørstningen, indtil det har finmotorikken til selv at gøre det ordentligt — typisk et sted mellem 10 og 12 år. Lad gerne barnet øve sig selv undervejs, med voksen efterbørstning.
• Start med tandtråd, så snart de første mælkekindtænder er brudt helt frem — en flosser (tandtråd på holder), hvor tråden sidder vinkelret på håndtaget, er det nemmeste at bruge.

Almindelige fejl — og hvordan du undgår dem

• At børste for hårdt. Et hårdt tryk giver ikke renere tænder — det skader tandkød og emalje. Brug altid et let tryk, og hold gerne tandbørsten med et pennegreb, som når du holder en kuglepen.
• At bruge en slidt tandbørste for længe. Skift senest hver tredje måned.
• At glemme mellemrummene. Selv den bedste tandbørstning renser kun tre af tandens fem flader.
• At skylle munden grundigt med vand efter tandbørstning. Det skyller også fluoriden væk, så den har kortere virkningstid.
• At børste lige efter sure måltider eller opkastning. Vent i stedet 30-60 minutter.

Ofte stillede spørgsmål om tandbørstning

Er det bedre at børste tænder flere end to gange om dagen?

Nej. Hyppigere børstning forbedrer ikke resultatet — det øger snarere risikoen for at slide unødigt på tandkød og emalje. To grundige børstninger dagligt er tilstrækkeligt.

Skal jeg skylle munden med vand efter tandbørstning?

Helst ikke, eller kun med en lille smule vand. Fluoriden fra tandpastaen fortsætter med at beskytte tænderne et stykke tid efter børstningen, og grundig skylning fjerner denne effekt tidligt.

Hvad gør jeg, hvis jeg nemt får opkastningsfornemmelser?

En solotandbørste er en stor hjælp for mange, der har kraftige svælgreflekser, da den kun har et enkelt bundt børstehår og derfor fylder meget lidt i munden. Teknikken er at børste hver tand for sig, med små fejende bevægelser langs tandkødskanten.

Er elektrisk tandbørste bedre end en almindelig?

Begge dele kan give en effektiv rengøring, hvis teknikken er rigtig. En elektrisk, helst sonisk tandbørste gør det for mange mennesker lettere at holde et jævnt tryk og en god teknik, og kan være en fordel, hvis du har nedsat finmotorik.

Hvorfor må jeg ikke børste tænder lige efter jeg har drukket sodavand eller kastet op?

Fordi syre midlertidigt blødgør emaljen. Børster du, mens emaljen er blødgjort, risikerer du at børste en del af den svækkede overflade væk. Skyl med vand i stedet, og vent 30-60 minutter.

Hvornår kan mit barn selv børste tænder ordentligt?

De fleste børn har først den nødvendige finmotorik omkring 10-12-årsalderen. Indtil da bør en voksen hjælpe med, eller efterbørste barnets tænder, og barnet bør øve sig med tandbørstningen undervejs.

Fagligt indhold i denne artikel er blandt andet baseret på Tandlægeforeningens patientinformation om tandbørstning. Artiklen er ikke en erstatning for individuel rådgivning — spørg din tandlæge eller tandplejer, hvis du er i tvivl om, hvilken teknik eller hvilke produkter der passer bedst til dig.