Munden og hjertet
Det, der sker i munden, bliver ikke nødvendigvis i munden. En infektion i tandkødet er ikke kun et lokalt problem — forskningen viser i stigende grad, at det kan påvirke resten af kroppen, herunder hjertet og blodkarrene.
Kort overblik
- Bakterier fra betændt tandkød kan trænge ind i blodbanen og bidrage til åreforkalkning.
- Personer, der ikke børster tænder regelmæssigt, har vist sig at have omkring 70% øget risiko for hjerte-kar-sygdom.
- God mundhygiejne er ikke en risiko ved hjertesygdom — tværtimod en af de bedste forebyggende indsatser.
Mundhulen er indgangen til resten af kroppen
Munden rummer millioner af bakterier, som under normale omstændigheder lever i en fredelig balance, og faktisk udgør en del af kroppens naturlige forsvar. Men bliver denne balance forstyrret — typisk fordi plak får lov at sidde uforstyrret på tænderne — kan mere sygdomsfremkaldende bakterier få overtaget.
Forskningen viser i stigende grad, at det, der sker i munden, ikke bliver i munden. En infektion i tandkødet er ikke kun et lokalt problem — det kan påvirke resten af kroppen, herunder hjertet og blodkarrene.
Sådan kan bakterier fra munden nå hjertet
Ved tandkødsbetændelse og især paradentose opstår der tandkødslommer, hvor tandkødet har løsnet sig fra tanden. Jo dybere disse lommer er, desto lettere har bakterierne ved at trænge gennem det betændte, mere gennemtrængelige væv, og ud i blodbanen.
Herfra kan bakterierne følge med blodet rundt i kroppen. Forskning tyder på, at nogle bakterier kan binde sig til røde blodlegemer og på den måde delvist undgå at blive uskadeliggjort af immunforsvarets hvide blodlegemer. Det gør det muligt for dem at “rejse” gennem kredsløbet og sætte sig fast andre steder — blandt andet i en i forvejen forkalket karvæg i hjertets kranspulsårer, hvor de kan bidrage til en lokal betændelsestilstand og forværre åreforkalkningen.
Selv almindelige, hverdagsaktiviteter som tandbørstning, tygning og brug af tandtråd kan ved et betændt tandkød give kortvarige, små udslip af bakterier til blodet. Hos de fleste raske mennesker har det ingen betydning, men ved vedvarende, ubehandlet tandkødssygdom bliver den samlede, gentagne belastning større.
Hvad viser forskningen?
Sammenhængen mellem paradentose og hjerte-kar-sygdom er efterhånden veldokumenteret gennem en lang række undersøgelser:
Udvalgte studier
- En stor skotsk undersøgelse, publiceret i British Medical Journal, fulgte titusindvis af voksne og fandt, at personer, der ikke børstede tænder regelmæssigt, havde omkring 70% øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom sammenlignet med dem, der børstede tænder to gange dagligt. Jo højere bakterieniveauet i munden var, desto mere forsnævrede var deltagernes kranspulsårer.
- Finske forskere fra Tampere Universitetshospital undersøgte, som del af et forskningsprojekt der har kørt i over ti år, dna-materiale fra blodpropper hos patienter behandlet for blodprop i hjernen. I det store flertal af tilfældene fandt de dna-spor fra bakterier, der stammer fra mundhulen.
- Paradentose er desuden forbundet med en mindre gunstig sammensætning af blodets fedtstoffer — herunder et højere niveau af skadeligt kolesterol og triglycerider, og et lavere niveau af det gavnlige kolesterol.
Danske og internationale hjerteforskere peger på, at det er selve den kroniske betændelsestilstand (inflammationen), der spiller en central rolle. Åreforkalkning regnes i stigende grad for en kronisk inflammatorisk sygdom, og forskere arbejder derfor på tværs af fagområder — kardiologi, parodontologi, gigt og mave-tarm-sygdomme — for bedre at forstå, hvordan betændelse forskellige steder i kroppen hænger sammen.
Det er værd at understrege, at forskningen indtil videre primært viser en statistisk sammenhæng, og at forskerne fortsat arbejder på at klarlægge de præcise mekanismer. Men sammenhængen er stærk og konsistent nok til, at både tandlægefaglige og hjertefaglige eksperter anbefaler god mundhygiejne som en del af et hjertesundt liv.
Endokardit — når bakterier angriber hjertet direkte
En af de mest alvorlige, direkte konsekvenser af bakterier fra munden i blodbanen er endokardit (endocarditis): en betændelse i den hinde, der beklæder hjertets inderside og hjerteklapperne. Tilstanden er sjælden, men alvorlig, og en betydelig del af tilfældene i Danmark skyldes netop bakterier fra mundhulen.
Risikoen for endokardit er markant forhøjet hos personer med:
- Medfødt hjertesygdom
- Kunstige hjerteklapper eller en gennemgået hjerteklapoperation
- Tidligere endokardit
Hos disse grupper kan bakterierne lettere hæfte sig på klapvæv eller kunstigt materiale i hjertet og skabe en lokal infektion. Derfor er det vigtigt at oplyse sin tandlæge eller tandplejer, hvis man har en af disse tilstande — det kan have betydning for, hvilke forholdsregler der bør tages i forbindelse med tandbehandling.
Ikke kun hjertet — et bredere billede
Den samme grundlæggende mekanisme — kronisk betændelse i munden, der spreder sig via blodbanen — er også forbundet med en række andre inflammatoriske sygdomme i kroppen, herunder diabetes, leddegigt (reumatoid artrit) og KOL. Sammenhængen mellem mund og krop går desuden begge veje for flere af disse: for eksempel kan dårligt reguleret diabetes øge risikoen for paradentose, mens paradentose omvendt kan gøre det sværere at regulere blodsukkeret. Det er en del af, hvorfor mundsundhed i stigende grad betragtes som en integreret del af det generelle helbred — ikke en isoleret ting for sig.
Hvad kan du selv gøre?
Den gode nyhed er, at de samme, relativt enkle tiltag, der forebygger tandkødssygdom, også er dem, der ser ud til at have størst betydning for denne sammenhæng:
- Hold plakken under kontrol. Plak er grundlaget for både tandkødsbetændelse og paradentose — og dermed for, at bakterier overhovedet får mulighed for at trænge ind i blodbanen. Brug gerne plaktabletter jævnligt sammen med et mundspejl med lys.
- Børst tænderne grundigt to gange dagligt med en blød tandbørste, med særligt fokus på tandkødskanten, hvor betændelsen starter.
- Rens mellemrummene dagligt med mellemrumsbørster eller tandtråd. Tandbørsten alene når kun tre af de fem tandflader.
- Hold op med at ryge, hvis du ryger. Rygning er en selvstændig risikofaktor for både hjerte-kar-sygdom og paradentose.
- Gå til regelmæssig kontrol hos din tandlæge eller tandplejer, så en begyndende tandkødsbetændelse kan opdages og behandles, før den udvikler sig til paradentose.
Produkter til god tandkøds- og mellemrumspleje
Se udvalgte produkter, der understøtter sundt tandkød.
Har du i forvejen en hjertesygdom?
Har du en kendt hjertesygdom, kunstig hjerteklap eller pacemaker, er der et par ting, det er værd at være ekstra opmærksom på:
- Fortæl altid din tandlæge eller tandplejer om din hjertesygdom, inden du får foretaget tandrensning eller andre indgreb, der kan give blødning fra tandkødet.
- Prioritér den daglige mundhygiejne højt. Et sundt tandkød er den bedste forebyggelse — et betændt tandkød bløder lettere og giver bakterierne bedre adgang.
- Undlad ikke at børste tænder af frygt for blødning. Løsningen er ikke at undgå mundplejen, men tværtimod at holde tandkødet så sundt som muligt.
God mundhygiejne er ikke en risiko, hvis du har en hjertesygdom — tværtimod. En sund, velplejet mund giver bakterierne dårligere vilkår for at trænge ind i blodbanen.
Hvornår bør du kontakte en fagperson?
Kontakt din tandlæge eller tandplejer, hvis du oplever:
- Blødende, rødt eller hævet tandkød
- Tilbagetrukket tandkød eller løse tænder
- Vedvarende dårlig ånde
Kontakt din læge akut, hvis du har en kendt hjertesygdom eller kunstig hjerteklap, og oplever uforklarlig feber, kulderystelser eller vedvarende utilpashed — det bør altid undersøges for at udelukke en infektion som endokardit.
Ofte stillede spørgsmål om munden og hjertet
Kan dårlig mundhygiejne virkelig påvirke hjertet?
Ja. Der er en veldokumenteret, statistisk sammenhæng: bakterier fra en betændt mund kan trænge ind i blodbanen og bidrage til betændelse i blodkarrenes vægge, hvilket er en del af den proces, der fører til åreforkalkning, hjertekrampe og blodprop i hjertet.
Er det kun paradentose, eller gælder det også almindelig tandkødsbetændelse?
Risikoen er størst ved paradentose, fordi de dybe tandkødslommer giver bakterierne lettere adgang til blodbanen. Men selv ved almindelig tandkødsbetændelse er der en betændelsestilstand og en øget bakteriemængde til stede, så god mundhygiejne er relevant uanset sygdomsgrad.
Hvad er endokardit?
Endokardit er en betændelse i hjertets inderste hinde og hjerteklapperne. Tilstanden er sjælden, men alvorlig, og en betydelig andel af tilfældene i Danmark skyldes bakterier fra mundhulen. Risikoen er markant forhøjet ved medfødt hjertesygdom eller kunstige hjerteklapper.
Skal jeg fortælle min tandplejer og tandlæge, hvis jeg har hjerteproblemer?
Ja, det bør du altid gøre — særligt hvis du har en kunstig hjerteklap, medfødt hjertesygdom eller har haft endokardit tidligere. Det kan have betydning for, hvilke forholdsregler der skal tages ved tandbehandling.
Er det farligt at børste tænder, hvis jeg har en hjertesygdom?
Nej, tværtimod. En sund, velplejet mund med lidt eller ingen betændelse giver bakterierne dårligere vilkår for at trænge ind i blodbanen. God, regelmæssig mundhygiejne er en fordel, ikke en risiko.
Hvad er det vigtigste, jeg selv kan gøre?
Hold plakken under kontrol gennem daglig tandbørstning og rensning mellem tænderne, og gå til regelmæssig kontrol hos din tandlæge eller tandplejer. Det er de samme tiltag, der forebygger tandkødssygdom, og som ser ud til at have størst betydning for denne sammenhæng mellem mund og hjerte.
Fagligt indhold i denne artikel er blandt andet baseret på artikler fra Hjerteforeningen og Danske Tandplejere samt forskningsomtale i Sygeplejersken (Dansk Sygeplejeråd). Artiklen er ikke en erstatning for individuel rådgivning — kontakt altid din tandlæge, tandplejer eller læge ved spørgsmål om din egen helbredssituation.
Alt indhold er baseret på tandsundhedsfaglig viden, forskning og valide kilder