Tandblegning

Hvad er tandblegning?

Tandblegning er en behandling, der gør tænderne synligt lysere ved hjælp af et blegemiddel — som regel brintoverilte (hydrogenperoxid) eller carbamidperoxid, som frigiver brintoverilte. Stoffet trænger ind i tandens emalje og opløser de farvestoffer, der har sat sig fast i den yderste del af emaljen.

Det er værd at skelne mellem to ting, som ofte forveksles:

• Egentlig tandblegning fjerner emaljens farvestoffer ved hjælp af brintoverilte. Det kan give en mere markant lysning, men det er samtidig en behandling, der er lovreguleret, og som altid skal starte med en undersøgelse hos en tandlæge.
• Overfladerensning/”whitening” handler om at fjerne eller forebygge belægninger af farvestoffer i emaljens yderste lag — uden at bruge brintoverilte. Det giver en mildere, mere naturlig lysning, og kan bruges som en daglig del af mundplejen, men det er ikke det samme som en egentlig blegning.

Hvorfor bliver tænder misfarvede?

Misfarvninger opstår på to grundlæggende forskellige måder:

Udefra kommende (eksterne) årsager

Farvestoffer, der aflejres på og i emaljens overflade over tid:

• Kaffe, te, rødvin og cola
• Stærkt farvede fødevarer som bær, rødbeder og karry
• Tobak, hvor nikotin og tjære giver gullige til brune belægninger
• Naturligt aldersbetinget slid, hvor emaljen bliver tyndere, og den mørkere dentin under den skinner mere igennem

Indefra kommende (interne) årsager

Farvestoffer, der er indlejret i selve tanden under dens dannelse, eller som følge af skader:

• Medfødte tilstande, som dental fluorose eller forstyrrelser i emaljedannelsen
• Behandling med visse typer antibiotika (tetracyklin) i barndommen
• En enkelt, mørkere tand efter et slag eller en rodbehandling, hvor blodnedbrydningsprodukter er trængt ud i dentinen

Hvem må udføre tandblegning — og hvor meget?

Tandblegning er lovreguleret i EU, og reglerne er lavet for at beskytte forbrugerne mod skader på emalje og tandkød:

• Kun tandlæger må i EU bruge blegemidler med et indhold på mellem 0,1% og 6% brintoverilte. Det er kun produkter med et indhold på over 3%, der reelt er effektive.
• Blegemidler, der sælges frit i håndkøb eller online, må højst indeholde 0,1% brintoverilte — en koncentration, der ifølge fagfolk er for lav til at have nogen egentlig blegende effekt.
• Det er ikke tilladt at få bleget tænder hos en frisør eller kosmetolog.
• Tandblegning må ikke udføres på personer under 18 år.
• Der skal gå mindst 2 dages betænkningstid, fra du har talt med tandlægen, til behandlingen må udføres.
• Tandlægen skal tage et klinisk foto før og efter behandlingen.

Al tandblegning skal altså starte med en undersøgelse og samtale hos en tandlæge — også selvom den praktiske del af selve blegningen efterfølgende kan foregå derhjemme.

Sådan foregår en tandblegning

Hjemmeblegning (tandlægestyret)

Den mest almindelige metode. Tandlægen laver et aftryk af dine tænder og fremstiller en individuelt tilpasset blegeskinne. Du får skinnen og blegemidlet med hjem og bruger det selv i en afgrænset periode — typisk 2-3 uger, hvor skinnen sidder på i 1-2 timer dagligt eller natten over. Det er vigtigt at følge tandlægens anvisning nøje: brug kun den anbefalede mængde gel, og begræns farvet mad og drikke både under og et par dage efter behandlingen.

Klinikblegning

Foregår hos tandlægen, typisk hvis misfarvningen sidder på enkelte tænder, hvis du har følsomme tandhalse, eller du blot ønsker at undgå brug af blegeskinner. Der er ikke dokumentation for, at supplerende brug af blegelampe, laser eller ozon giver en bedre effekt over tid.

Intern blegning

Bruges specifikt, når en enkelt tand er blevet mørk indefra — for eksempel efter en rodbehandling. Her placeres blegemidlet inde i selve tanden i en periode og kontrolleres løbende af tandlægen.

Hvem bør ikke få bleget tænder?

Tandblegning er ikke for alle, og en tandlæge bør altid vurdere, om dine tænder og tandkød kan tåle behandlingen. Følgende taler imod tandblegning:

• Tandkødsbetændelse, aktiv caries eller anden betændelsestilstand i munden — der skal være sunde forhold i munden, før man bleger
• Slidt emalje, syreskader (erosioner) eller andre tilstande, hvor emaljen er blevet tyndere
• Følsomme tandhalse
• Nedsat spytproduktion, da det øger risikoen for syreskader og irritation af slimhinderne
• Rygning — ikke fordi det er farligt at kombinere, men fordi misfarvningen typisk vender hurtigt tilbage, og rygestop derfor anbefales, hvis blegningen skal holde

Bivirkninger

De hyppigste bivirkninger ved tandblegning er:

• Isninger — følsomhed over for kulde, varme eller berøring. Det gælder især, hvis du i forvejen har følsomme tandhalse. Isningerne forsvinder som regel af sig selv i løbet af nogle dage, men kan hos nogle være så generende, at behandlingen må sættes på pause eller stoppes.
• Irritation af tandkødet, hvis blegemidlet kommer i kontakt med det. Det kan give en ætsende, sviende fornemmelse.

Opstår der ubehag under en hjemmeblegning, bør du kontakte din tandlæge — det kan være nødvendigt at holde en pause eller justere behandlingen.

Hvor godt virker det, og hvor længe holder det?

Det er vanskeligt at forudsige på forhånd, præcis hvor meget lysere tænderne bliver — og man skal ikke regne med et markant “tandpasta-reklame”-resultat. Hver gang der bleges, opløses der desuden en lille smule af tandens emalje. Emalje gendannes ikke af sig selv, og det er derfor vigtigt ikke at gentage behandlingen for ofte.

I dagene efter en blegning er tænderne mere modtagelige over for nye farvestoffer, så det er derfor vigtigt at begrænse farvet mad og drikke i denne periode. Hvor længe resultatet holder, afhænger i høj grad af, hvor meget tænderne udsættes for farvestoffer bagefter — men en fornyet blegning bliver typisk først aktuel efter 2-3 år.

Pas på ulovlige eller ineffektive produkter

Der findes et stort marked for tandblegningsprodukter på nettet, og her er der god grund til at være kritisk. En uafhængig kemisk analyse af en række blegeprodukter købt via internationale webshops viste, at over halvdelen indeholdt langt mere brintoverilte, end det er lovligt at sælge i håndkøb — nogle endda mere, end tandlæger må bruge professionelt. Bruger man den slags produkter, risikerer man både at ætse emaljen og at irritere tandkød og slimhinder.

Modsat gælder det for lovlige produkter (under 0,1% brintoverilte), at koncentrationen typisk er for lav til at have nogen reel blegende effekt overhovedet.

Hvad kan du selv gøre i hverdagen?

• Skyl munden med vand efter kaffe, te, cola eller rødvin, så farvestofferne ikke når at sætte sig fast.
• Begræns rygning, som er en af de største kilder til misfarvning.
• Hold en god daglig mundhygiejne, så overfladebelægninger ikke får lov at ophobe sig.
• Gå til regelmæssig professionel tandrensning, som fjerner overfladiske belægninger, du ikke selv kan børste væk.

Hvornår bør du kontakte en tandlæge?

Kontakt din tandlæge, hvis:

• Du oplever vedvarende isninger eller ubehag under eller efter en blegning
• Tandkødet bliver irriteret, ætset eller ømt i forbindelse med blegning
• En tand er blevet misfarvet efter et slag, eller efter en rodbehandling

Ofte stillede spørgsmål om tandblegning

Kan jeg blege tænderne selv derhjemme uden om tandlægen?

Lovligt salg er begrænset til under 0,1% brintoverilte, hvilket ifølge fagfolk er for lavt til at give en reel blegende effekt. Skal blegningen virke, skal den enten udføres af, eller ordineres af en tandlæge, som først vurderer, om dine tænder kan tåle det.

Hvorfor bliver mine tænder mørkere med årene?

Emaljen har på mikroskopisk niveau en let porøs overflade, hvor farvestoffer fra mad, drikke og tobak gradvist sætter sig fast. Med alderen bliver emaljen desuden tyndere, så den naturligt mørkere dentin skinner mere igennem.

Virker tandblegning på alle typer misfarvninger?

Nej. Blegning virker på farvestoffer, der er trængt ind i tanden. Den virker ikke, hvis misfarvningen skyldes slidt emalje, gamle fyldninger eller kroner (som i øvrigt slet ikke bliver lysere af blegning), eller hvis tænderne blot sidder specielt i tandrækken.

Er der forskel på “whitening” og “tandblegning”?

Ja. Tandblegning bruger brintoverilte til at fjerne farvestofferne i den yderste del af emaljen, og er en lovreguleret behandling, der starter hos en tandlæge. Whitening-produkter virker mere overfladisk — de opløser og/eller forebygger belægninger uden brintoverilte, og kan bruges som en mildere, daglig del af mundplejen.

Hvor hvide kan mine tænder blive?

En tandlægestyret tandblegning kan kun fjerne de farvestoffer, som har sat sig fast i emaljen. Ingen blegning eller whitening-produkter kan ændre tændernes naturlige farve. Det afhænger derfor af, hvor hvide dine tænder tidligere har været.

Kan jeg få følsomme tænder af tandblegning?

Ja, det er den hyppigste bivirkning, særligt hvis du i forvejen har følsomme tandhalse. Generne er som regel forbigående og forsvinder efter nogle dage, men tal med din tandlæge, hvis de er kraftige eller ikke aftager.

Fagligt indhold i denne artikel er blandt andet baseret på Tandlægebladet, Tandlægeforeningens patientinformation om blegning af tænder og Forbrugerrådet Tænk. Artiklen er ikke en erstatning for individuel rådgivning — kontakt altid en tandlæge, før du overvejer tandblegning.