Mundtørhed

Hvad er mundtørhed?

Mundtørhed er at ikke have tilstrækkeligt med spyt i munden. Fagligt skelnes der mellem to beslægtede, men ikke identiske begreber:

• Xerostomi er selve fornemmelsen af at være tør i munden.
• Hyposalivation er en målbar, objektiv nedsættelse af den mængde spyt, kirtlerne rent faktisk producerer.

De to følges ofte ad, men ikke altid. Man kan sagtens føle sig tør i munden med en spytmængde, der måler sig normal — og omvendt kan spytproduktionen være tydeligt nedsat, uden at man selv mærker noget videre til det. Denne sidste, umærkelige form er særlig lumsk, fordi den godt kan skade mundens sundhed over tid, selvom du ikke oplever ubehag.

Spyttets funktion — og hvorfor det er så vigtigt

En rask voksen producerer normalt mellem 0,5 og 1,5 liter spyt i døgnet — mest i løbet af dagen, når vi spiser og tygger, og markant mindre om natten, mens vi sover. Spyt består af over 99% vand, men også af hundredvis af proteiner, enzymer og mineraler, der tilsammen udfører en lang række opgaver:

• Neutraliserer syre fra mad, drikke og bakteriers stofskifte, og bringer normalt mundmiljøet tilbage i balance inden for 30-60 minutter
• Remineraliserer emaljen løbende med calcium og fosfat, og kan endda reparere de allertidligste, overfladiske stadier af et hul, før det bliver til et rigtigt hul
• Hæmmer bakterier via enzymer og proteiner som lysozym og lactoferrin
• Smører mundhulen, så det er muligt at tale, tygge og synke uden besvær
• Bærer smagsstoffer til smagsløgene, så du kan smage maden ordentligt
• Indeholder fordøjelsesenzymer, der begynder nedbrydningen af maden, allerede før den når maven
• Beskytter slimhinderne i mund, tunge og kinder mod mekanisk irritation og udtørring

Når spytmængden falder, mister munden gradvist denne beskyttelse — og det er først da, man for alvor forstår, hvor stor en rolle spyt faktisk spiller.

Hvor udbredt er mundtørhed?

Mundtørhed er et af de mest almindelige problemer i mundhulen. Omkring 20% af den voksne befolkning er generet af det. Udbredelsen stiger markant med alder og medicinforbrug: i en svensk undersøgelse gik hyppigheden fra omkring 10% hos 30-årige mænd uden nogen form for medicin til så meget som 44% hos 60-årige kvinder i medicinsk behandling. Det er altså langt fra kun en “alderdomsting” — det hænger tættere sammen med sygdom og medicin, end med selve alderen.

Hvorfor får man mundtørhed?

Medicin er den langt hyppigste årsag. Et meget stort antal lægemidler — nogle kilder taler om over tusind forskellige præparater — kan give mundtørhed som bivirkning. De hyppigste grupper er:

• Antidepressiva og andre midler mod psykiske lidelser (herunder SSRI, SNRI og ældre, tricykliske antidepressiva)
• Antipsykotika
• Stærke smertestillende midler (opioider), som morfin og lignende
• Blodtrykssænkende og vanddrivende medicin
• Antihistaminer mod allergi, særligt de ældre, sløvende typer
• Astma- og KOL-medicin, særlig visse inhalationstyper
• ADHD-medicin
• Medicin mod overaktiv blære
• Kemoterapi

Bruger du fem eller flere forskellige lægemidler samtidig (polyfarmaci), er der markant større sandsynlighed for, at netop det er årsagen til din mundtørhed.

Andre hyppige årsager

• Sygdomme i spytkirtlerne, særligt Sjøgrens syndrom — en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber spyt- og tårekirtlerne
• Diabetes og visse stofskiftesygdomme
• Stråle- og kemobehandling for kræft, særligt i hoved-hals-området, hvor spytkirtlerne kan blive varigt beskadiget
• Stress, angst og nervøsitet — en helt normal, forbigående reaktion, hvor nervesystemet omstiller spytproduktionen fra tyndt, vandigt spyt til en mere sparsom, sej variant
• Mundånding og snorken, som særligt om natten udtørrer slimhinderne
• Dehydrering — for lidt væskeindtag i løbet af dagen
• Alkohol, koffein og tobak, som alle kan hæmme spytproduktionen eller forstærke tørhedsfornemmelsen

Konsekvenser af nedsat spytproduktion

Fordi spyt beskytter munden på så mange fronter samtidig, kan længerevarende mundtørhed give en bred vifte af problemer:

• Markant øget risiko for huller i tænderne, herunder på blottede tandrødder
• Syreskader på emaljen
• Tandkødsbetændelse og paradentose
• Svampeinfektioner i munden
• Sår og revner i mundslimhinden og i mundvigene
• Dårligt siddende tandproteser
• Besvær med at tygge, synke og tale
• Forringet eller forandret smagsoplevelse
• Dårlig ånde

Sådan stilles diagnosen

Er du i tvivl om, hvorvidt din mundtørhed skyldes en reelt nedsat spytproduktion, kan din tandlæge eller tandplejer foretage en spytmåling (sialometri). Undersøgelsen går ud på, at dit spyt opsamles i et bæger over to omgange. Først måles hvileproduktionen, og derefter den stimulerede produktion, hvorefter mængderne måles. For at målingen bliver retvisende, bør du ikke spise, drikke, ryge eller tygge tyggegummi i mindst en time før undersøgelsen.

Behandling af mundtørhed

Behandlingen retter sig efter årsagen.

Skyldes det medicin, kan du i samråd med din læge overveje, om dosis kan justeres, om doseringstidspunktet kan flyttes, eller om der findes et alternativt præparat med mindre udtalt effekt på spytproduktionen. Du bør aldrig selv ændre i din faste medicin — tal altid med din læge først.

Produkter som lindrer ved mundtørhed

• Produkter der stimulerer din egen spytproduktion — det vigtigste er at få dannet mere spyt. Bedst er sugetabletter med L-vinsyre og kalk, da de har en markant effekt, uden at ætse emaljen. Sugetabletter med æblesyre og tyggegummi har kun en begrænset effekt. Undgå sukkerholdige og syrlige bolsjer og pastiller — de har en begrænset effekt, og øger risikoen for karies og syreskader markant.
• Produkter der fugter munden direkte — findes som mundspray og mundgel. Gel er særligt velegnet om natten på grund af den længerevarende effekt, mens spray er praktiske i løbet af dagen. Vælg gerne en gel eller spray tilsat hyaluronsyre, da den virker helende på irriterede slimhinder.

Beskyttelse af tænderne er en central del af behandlingen, uanset årsag.

Hvad kan du selv gøre?

• Hold en ekstra grundig mundhygiejne. Mundtørhed giver en hurtigere vækst af plak. Børst tænder med en fluoridholdig tandpasta morgen og aften, og overvej at børste igen efter måltider. Skyl ikke munden med vand bagefter — det skyller fluoriden væk, før den har nået at virke mest optimalt.
• Vælg en tandpasta uden natriumlaurylsulfat (SLS), hvis dine slimhinder er sarte eller irriterede. Skummemidlet gør ikke tænderne renere, men kan nedbryde den i forvejen tynde, beskyttende spytfilm.
• Rens mellem tænderne dagligt med mellemrumsbørster — de fås også i meget små størrelser.
• Gå oftere til kontrol og tandrensning end du måske plejer — hvor tit bør aftales konkret med din tandlæge eller tandplejer.
• Drik rigeligt med vand i løbet af dagen, gerne i små slurke — omkring 1,5-2 liter er en fornuftig rettesnor.
• Begræns sukker- og syreholdige fødevarer og drikke, som forværrer risikoen for både huller og syreskader ved nedsat spytproduktion. Skyl gerne munden med vand efter indtagelse.
• Stimulér din egen spytproduktion med sugetabletter tilsat L-vinsyre og kalk.
• Begræns alkohol, koffein og tobak, som alle kan forværre tørheden.
• Plej læberne med læbepomade eller -balsam, hvis de er tørre eller sprukne.
• Renhold din tandprotese grundigt, hvis du har en — mundtørhed gør, at den lettere løsner sig, og fæstemidler kan hjælpe.

Få en samlet, uddybet guide til alle rådene ovenfor — inklusive en hurtig tjekliste — i vores artikel om afhjælpning af mundtørhed.

Mundtørhed om natten

Mange oplever, at generne er værst om natten og lige efter opvågning. Det skyldes, at spytproduktionen naturligt følger døgnrytmen — den er højest om dagen, og falder markant, mens vi sover. Sover du oven i købet med åben mund eller snorker, forstærkes udtørringen yderligere.

Gode råd mod natlig mundtørhed:

• Påfør en fugtgivende gel på slimhinderne, inden du går i seng
• Hav et glas vand stående ved sengen, og gurgl eventuelt munden med lidt vand, før du synker det, hvis du vågner
• Overvej næseplastre, hvis du har tendens til at trække vejret gennem munden om natten
• Undgå alkohol og koffein om aftenen

Mundtørhed ved kræftbehandling

Mundtørhed er en af de hyppigste bivirkninger ved kemoterapi og strålebehandling, særligt når strålebehandlingen rammer hoved-hals-området direkte. Graden og varigheden varierer meget fra person til person: for nogle forsvinder generne igen nogle måneder efter, behandlingen er afsluttet, mens andre — særligt efter strålebehandling tæt på spytkirtlerne — oplever en mere permanent nedsættelse.

Nogle oplever desuden ikke bare mindre spyt, men også et sejt, trådagtigt spyt, som kan opleves som endnu mere generende end egentlig tørhed.

Praktiske råd, når overskuddet er lavt

Under et behandlingsforløb kan der være dage, hvor kvalme, træthed eller ubehag gør den vanlige mundhygiejne svær at overkomme. På de dage er en enklere rutine bedre end ingen rutine:

• Brug en tandpasta uden smag og skummemiddel, hvis smagen er ubehagelig, eller skummet giver kvalme
• Nøjes evt. med en solotandbørste — den er nem at have liggende der, hvor du opholder dig i løbet af dagen, og kan sagtens bruges, når du ligger ned
• Hav Soft Picks liggende ved hånden, så det er nemt at få renset mellemrummene, når det bedst passer dig
• Prioritér én grundig mundpleje dagligt frem for flere ufuldstændige forsøg

Kost ved mundtørhed: Mad med en blød, saftig konsistens er lettere at tygge og synke — for eksempel supper, grød, kartoffelmos, retter med sovs og forskellige former for mos.

Mundtørhed og psykisk sygdom — en overset sammenhæng

Fordi flere typer medicin mod psykiske lidelser hører til blandt de hyppigste årsager til mundtørhed, er personer i denne type behandling en særligt udsat gruppe. Problemet er, at mange ikke bliver tilstrækkeligt oplyst om denne bivirkning i tide — med det resultat, at mundtørheden når at gøre alvorlig skade på tænderne, før den bliver opdaget og håndteret.

Det er derfor særligt vigtigt, hvis du er i fast behandling med denne type medicin, at du selv er opmærksom på tegnene på mundtørhed, og at du taler åbent om det med både din læge, psykiater og tandlæge/tandplejer — også selvom det kan føles svært eller pinligt.

Tilskud til tandbehandling

Skyldes din mundtørhed en af følgende, kan du være berettiget til særligt økonomisk tilskud til tandbehandling fra din region:

• Strålebehandling i hoved- eller halsregionen på grund af kræft
• Kemoterapi, immunterapi eller hormonbehandling for kræft
• Knoglemarvstransplantation eller kronisk graft versus host-sygdom som følge heraf
• Sjøgrens syndrom
• Behandling med radioaktivt jod for sygdom i skjoldbruskkirtlen
• Fast behandling med visse typer psykofarmaka i seks måneder eller mere
• Svær psykisk lidelse med fast psykofarmaka-behandling i seks måneder eller mere
• Refluks efter operation i spiserør/mavesæk
• Visse medfødte, sjældne sygdomme

Der er forskellige krav til dokumentation afhængigt af, hvilken gruppe du hører under. Tal med din tandlæge om, hvorvidt du er berettiget, og hvordan du søger.

Hvornår bør du kontakte en fagperson?

Kontakt din tandlæge eller tandplejer, hvis du oplever:

• Vedvarende tørhedsfornemmelse i munden i mere end et par uger
• Pludselig flere huller i tænderne uden nogen klar årsag
• Svært ved at synke eller tale normalt
• Sviende, ru eller såret mundslimhinde
• Mundtørhed opstået i forbindelse med ny eller ændret medicin

Ofte stillede spørgsmål om mundtørhed

Er mundtørhed farligt?

Ikke i sig selv, men det øger risikoen for en række følgetilstande — særligt huller i tænderne, syreskader og infektioner — og det kan give betydeligt ubehag i hverdagen. Derfor er det værd at få håndteret, selv når det ikke føles akut.

Er mundtørhed en naturlig del af det at blive ældre?

Nej, ikke i sig selv. Selve alderen giver kun en meget begrænset nedgang i spytproduktionen. Det, der gør mundtørhed hyppigere blandt ældre, er den øgede forekomst af sygdom og medicinforbrug — ikke alderen som sådan.

Kan jeg selv gøre noget, hvis min mundtørhed skyldes medicin?

Ja, blandt andet med ekstra omhyggelig mundpleje, rigeligt væskeindtag og spytstimulerende produkter. Men tal altid med din læge om selve medicinen — du bør aldrig ændre dosis eller stoppe med fast medicin på egen hånd.

Hvorfor er mundtørheden værst om natten?

Fordi spytproduktionen naturligt følger døgnets rytme og er markant lavere, mens du sover. Sover du med åben mund, forstærkes tørheden yderligere.

Kan stress give mundtørhed?

Ja. Nervøsitet, angst og stress påvirker den del af nervesystemet, der regulerer spytkirtlerne, og kan give en forbigående følelse af tør mund — de fleste kender det fra situationer med nervøsitet.

Skal jeg bruge en særlig tandpasta ved mundtørhed?

En fluoridholdig tandpasta uden natriumlaurylsulfat (SLS) er ofte et godt valg, da SLS kan irritere i forvejen sarte, tørre slimhinder. Hvis tandpastasmagen generer dine slimhinder, findes der tandpastaer uden smag.

Fagligt indhold i denne artikel er blandt andet baseret på Patienthåndbogen på sundhed.dk, Medicin.dk, Tandlægeforeningens patientinformation om mundtørhed, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. Artiklen er ikke en erstatning for individuel rådgivning — kontakt altid din tandlæge, tandplejer eller læge ved vedvarende mundtørhed.