Tandtråd

Hvad er tandtråd?

Tandtråd er en tynd tråd — rund eller flad — der føres ned mellem tænderne for at fjerne plak og madrester fra de flader, en tandbørste ikke kan nå. Det er det mest traditionelle redskab til rengøring af tandmellemrum, og det virker godt — men kun under de rette betingelser.

Hvorfor er det nødvendigt at rense mellemrummene?

En almindelig tandbørste renser kun omkring 70% af tandfladerne. De resterende 30% — mellemrummene — er præcis der, hvor de fleste tandsygdomme starter. Bliver plakken ikke fjernet der, irriterer den tandkødet og kan over tid udvikle sig til tandkødsbetændelse, paradentose og huller.

Den vigtige nuance: tandtråd virker kun på glatte flader

Det er noget, de færreste ved — og det har stor betydning for, hvad der reelt er det rigtige valg for dig. Tandtråd virker kun effektivt på glatte, intakte tandflader. I et mellemrum med en ujævn fyldningskant, en krone, et implantat eller tilbagetrukket tandkød kommer tandtråden simpelthen ikke i kontakt med alle de steder, der skal renses — den glider forbi ujævnhederne, og plakken sidder tilbage.

Hvornår er tandtråd det rigtige valg?

Tandtråd er bedst egnet til mellemrum med glatte, intakte tandflader — typisk hos børn og yngre mennesker, der endnu ikke har fyldninger i mellemrummene. Her er tandtråd et effektivt og fint redskab.

Tandtråd kan desuden være nyttig som supplement til mellemrumsbørster i de allermindste mellemrum, hvor selv den mindste mellemrumsbørste er svær at få ind.

Har du derimod paradentose, fyldninger i mellemrummene, kroner, broer, implantater, eller er der tegn på tilbagetrukket tandkød, er mellemrumsbørster generelt et bedre valg.

Sådan bruger du tandtråd korrekt: trin for trin

1. Tag tilstrækkelig tråd. Brug en strimmel på omkring 30-45 cm.
2. Rul tråden op om fingrene. Rul det meste op om langfinger og pegefinger på den ene hånd, og resten om de tilsvarende fingre på den anden. Hold tråden stram med tommel- og pegefingrene, så der kun er 2-3 cm fri tråd at arbejde med. Foretrækker du det, kan tråden i stedet snos rundt om to fingre eller bindes sammen til en løkke (se loop-teknikken nedenfor).
3. Før tråden ned mellem tænderne med en let, forsigtig save- eller zigzag-bevægelse. Der, hvor tænderne mødes (kontaktpunktet), er der meget lidt plads, men tråden skal forbi dette punkt, da huller ofte opstår lige under kontaktpunktet.
4. Før tråden ned til lidt under tandkødsranden — det er her, en stor del af plakken sidder, men vær forsigtig, så du ikke skærer i tandkødet.
5. Krum tråden i en C-form om én af tænderne, og skrab den op og ned langs tandfladen — fra lige under tandkødsranden og op mod kontaktpunktet. Gentag på den anden tandflade i samme mellemrum, så begge tandflader, der vender mod hinanden, bliver renset hver for sig.
6. Træk tråden tilbage gennem kontaktpunktet, og flyt den til næste mellemrum.

Loop-teknikken: et lettere alternativ

Mange synes, det er lettere at styre tråden ved hjælp af loop-teknikken, særligt til de bagerste tænder. Tag omkring 30-40 cm tråd, og knyt enderne sammen til en løkke. Sæt alle fingre undtagen tommelfingrene ind i løkken, og brug tommel- og pegefingrene til at styre tråden. Teknikken giver bedre kontrol og kræver mindre fingerfærdighed end den klassiske metode.

Tandtråd på holder

Synes du, den klassiske teknik med tråd viklet om fingrene er besværlig? Så er tandtråd på holder (også kaldet flosser eller floss pick) værd at prøve — for mange er det simpelthen den løsning, der gør, at tandtråd rent faktisk bliver brugt hver dag.

Holderen har et lille stykke tråd spændt ud i en bue for enden af et lille skaft, så du styrer tråden med hele hånden i stedet for med fingrene alene. Det giver et fast, stabilt greb og gør det markant lettere at:

• Nå de bagerste tænder, hvor den klassiske teknik kan være svær at udføre med god kontrol
• Bruge tandtråd, hvis du har en lille mund, kraftige svælgreflekser, eller synes brug af almindelig tandtråd fylder for meget
• Komme i gang, hvis du har nedsat fingerfærdighed — for eksempel ved gigt eller andre tilstande, der gør det svært at holde og manøvrere en løs tråd
• Bruge tandtråd uden for hjemmet, da en holder er hurtigere og mere hygiejnisk at tage frem end en rulle tråd
• Bruge tandtråd på et barn — der går hurtigere hul mellem mælketænder, end blivende tænder

Teknikken er den samme som med almindelig tandtråd: før tråden forsigtigt ned gennem kontaktpunktet, krum den om den ene tand, og skrab op og ned langs tandfladen, før du gentager på nabotanden. Tandtråd på holdere kan bruges flere gange, før de skiftes — skyl gerne tråden af under vandhanen efter brug.

Er tandtråd på holder det, der skal til, for at du rent faktisk får gjort det hver dag, er det et lige så godt valg som klassisk tandtråd — det vigtigste er ikke, hvilken udgave du bruger, men at mellemrummene bliver renset.

Tandtråd ved kroner, broer og implantater

Har du kroner eller et bromellemled, findes der en særlig, tredelt tandtråd med en stiv ende, et stykke blødt skumgummi og et stykke almindelig flad tråd:

• Før den stive ende ind mellem dine naturlige tænder og kronen/implantatet
• Brug det bløde skumgummistykke til at rengøre langs selve kronekanten, som ofte sidder lige over eller under tandkødsranden
• Før tråden frem og tilbage og samtidig op og ned langs først den ene og så den anden tandflade

Tråden kan også føres tilbage gennem det næste mellemrum, så den ligger som et C omkring tanden — kronekanten renses da ved skiftevis at trække i de to ender.

Hvor ofte og hvornår?

Én gang dagligt er tilstrækkeligt. Mange foretrækker at gøre det om aftenen, i forbindelse med tandbørstningen, men rensning af mellemrummene behøver ikke nødvendigvis foregå i den forbindelse. Passer det bedre for dig at gøre det på et andet tidspunkt af dagen, er det lige så effektivt — det vigtigste er, at det bliver gjort hver dag.

Er det normalt, at det bløder?

Ja, særligt i starten. Blødning skyldes gammel plak og et tandkød, der er betændt — det er ikke tegn på, at du gør noget forkert. Fortsætter du med korrekt rengøring hver dag, vil blødningen aftage i løbet af nogle få dage.

De mest almindelige fejl

• At presse tråden ned med et ryk — det gør ondt og kan skade tandkødet.
• At save ind og ud i stedet for at skrabe op og ned langs tandfladen — det fjerner ikke plakken effektivt og kan irritere tandkødet.
• At overse de bagerste mellemrum.
• At glemme at krumme tråden om tanden — den skal rense selve tandfladen, ikke bare glide ned og op gennem mellemrummet.
• At blive ved med at bruge tandtråd ved paradentose, fyldninger, kroner eller tilbagetrukket tandkød — her bør du i stedet bruge mellemrumsbørster, som renser langs kanter og ujævnheder.

Ofte stillede spørgsmål om tandtråd

Hvornår skal man bruge tandtråd?

Tandtråd er bedst egnet til mellemrum med glatte, intakte tandflader — typisk hos børn og yngre mennesker med intakte tænder uden fyldninger. Har du fyldninger i mellemrummene, kroner, broer, implantater eller tilbagetrukket tandkød, er mellemrumsbørster generelt et bedre valg.

Er tandtråd bedre end mellemrumsbørster?

Det afhænger af din mund. I en sund mund med glatte, intakte tandflader er tandtråd fint. I de fleste voksne personers munde — med fyldninger og ofte lidt tilbagetrukket tandkød — er mellemrumsbørster typisk bedre, fordi de renser langs kanter og ujævnheder, som tandtråden ikke kan nå.

Hvor meget tandtråd skal jeg bruge ad gangen?

Omkring 30-45 cm. Det er tilstrækkeligt til, at du kan håndtere den som anbefalet.

Kan jeg bruge tandtråd, hvis jeg har fyldninger?

Det kan du godt, men tandtråd renser ikke tilstrækkeligt langs ujævne fyldningskanter, hvor plak ofte gemmer sig. Her er mellemrumsbørster det mere effektive redskab.

Er det normalt, at det bløder, når jeg bruger tandtråd?

Ja, det er almindeligt i starten og skyldes betændt tandkød fra ophobet plak — ikke selve tandtråden. Det aftager typisk i løbet af få dages korrekt daglig brug. Bløder det stadig efter en til to uger, bør du kontakte tandlægen eller tandplejeren.

Hvad er loop-teknikken?

En alternativ måde at holde tandtråden på: bind enderne af et stykke tråd sammen til en løkke, og styr den med tommel- og pegefingrene, mens de øvrige fingre holder løkken. Mange finder det nemmere end den klassiske metode, særligt til de bagerste tænder.

Er tandtråd på holder lige så godt som klassisk tandtråd?

Ja. Så længe teknikken er den samme — tråden føres forsigtigt gennem kontaktpunktet og krummes om hver tand — renser en flosser lige så effektivt som tråd viklet om fingrene. For mange er en holder faktisk lettere at styre, særligt bagerst i munden, og det gør det mere sandsynligt, at rensningen rent faktisk bliver en fast, daglig vane.

Fagligt indhold i denne artikel er blandt andet baseret på Tandlægeforeningens patientinformation om valg af supplerende hjælpemidler og Danske Tandplejeres vejledning om tandmellemrum. Artiklen er ikke en erstatning for individuel rådgivning — spørg tandlægen eller tandplejeren, om tandtråd eller mellemrumsbørster passer bedst til din mund.